Hvis du har fundet denne side er du måske startet i terapi - eller du går og overvejer at begynde at have samtaler med en psykolog. Dette er med al sandsynlighed nyt og lidt intimiderende for dig. Selv hvis du bare er her for at få inspiration til at leve lidt mere i balance med dig selv, så er der sikkert stadig dele af dit liv, der til tider kan føles overvældende at arbejde med, og hvor du kommer til at begå fejl. Her komme øvelsen “venlige øjne” ind i billedet.

Jeg vil gerne invitere dig til at finde et stykke papir frem, en dagbog eller måske bare note-appen på din telefon og starte med at fremmane et indre billede af en person, du holder meget af. Det kan være en, du kender nu, en du har kendt eller måske dit yngre jeg. Mærk, at du ønsker alt godt for denne person. Med denne sindsstemning på plads, vil jeg bede dig besvare følgende spørgsmål:

Hvordan ønsker du, at denne person bliver mødt, når de begår fejl? Skriv gerne et par linjer.

Nu vender vi disse venlige øjne mod dig selv. Du må gerne svare flere gange - nogle gange kommer man lidt tættere på et svar, hvis man bare prøver.

Hvordan vil jeg tale til mig selv, så jeg tør prøve noget nyt og lave fejl?
Hvad kan jeg sige til eller gøre for mig selv, når jeg bliver selvkritisk, for at bevare de venlige øjne?

Med denne øvelser håber jeg at minde dig om, at alle begår fejl - især når de prøver noget nyt - og at alle fortjener at blive mødt med venlighed, når disse fejl eller den selvkritiske stemme dukker op.

Øvelse: Kan og kan-ikke kontrollere

Rigtig meget af vores energi bruges på at spekulere over de problemer, vi oplever i vores hverdag, eller de problemer, vi tror, vi kan forudse, eller de problemer, vi oplevede i går eller sidste år. Indenfor ACT (Acceptance and Commitment Therapy) arbejder vi med at opdage hvilke dele af vores liv, vi kan gøre noget ved, og hvilke dele, vi ikke kan gøre noget ved. Vi kalder disse for vilkår, som ligger uden for vores kontrol. 

Vi arbejder med at få denne forståelse, fordi vi kan spilde rigtig meget dyrebart liv på at forsøge at kontrollere de aspekter af vores liv, som vi ikke har kontrol over. Det er værdifuldt liv, som kunne være blevet brugt på de ting, vi rent faktisk kan kontrollere - eller på de ting, der giver mening eller glæde.

Det er her, denne øvelse kommer ind i billedet. Jeg har tegnet to diagrammer. Jeg har udfyldt det ene, og jeg vil invitere dig til at udfylde det andet (du bliver nok nødt til at tegne det selv på et stykke papir). Du kan starte med at tage udgangspunkt i de bekymringer og tanker, som fylder i dit liv lige nu.

Når du har udfyldt dit diagram, kan det være, du undervejs er blevet lidt skarpere på, hvilke aspekter af dit liv, der ligger uden for din kontrol. Hvis det har frustreret dig at se, at du ikke kan ændre på, hvad din svigermor tænker om måden, du opdrager dine børn, så er du helt normal. Vores hjerner vil så gerne tro, at de gør noget aktivt, når vi spekulerer og planlægger. Det føles virkelig som om det kan gøre en forskel. Men det gør det ikke. Den eneste forskel, vi gør, er at vi tager tid fra de gøremål, der kunne give os glæde eller mening eller som lægger i kan-kontrollere-cirklen.

Vi kan øve os i at identificere hvor grænsen mellem kan-kontrollere og kan-ikke-kontrollere ligger. I eksemplet med svigermors holdninger til børneopdragelse, kan vi identificere, præcist hvor langt vi vil strække os (det kan vi selv kontrollere) og hvornår vi selv synes, vi er gode nok forældre (det kan vi selv beslutte), og så ligger svigermors holdninger i hendes kan-kontrollere-cirkel og er derfor ikke noget, vi kan gøre noget ved. Så ligger øvelsen i at trække vejret dybt og placere ansvaret hos svigermor i stedet for hos os selv - eller med andre ord: give slip på forsøget på at kontrollere svigermors holdninger. Så er der nemlig overskud til at være nærværende med dit barn, som har lavet en sandkage.

Som en lille note her til sidst, vil jeg lige gøre opmærksom på, at bare fordi noget placerer sig i min kan-kontrollere-cirkel, så behøver jeg ikke kontrollere det. En del af ACT er nemlig også at tage bevidst stilling til, hvor min energi er bedst brugt -  hvad der er mest meningsfuldt for mig.

Jeg håber, du blev lidt klogere på dig selv og dine vilkår.