En anden analogi jeg vender tilbage til er over hvordan det ikke betyder kontroltab at slippe det faste greb i en periode, eller når det ikke er nødvendigt, men derimod fornuftig administration af din energi.

Kontrolfølelsen er vigtig for vores velbefindende, men ind imellem bliver kontrollen unødvendig, som skipperen der knuger roret for at sejle i roligt vand. Her mister du ikke kontrollen ved at flyde med strømmen og vinden et stykke vej, men bruger derimod fornuften. Du kan sagtens have et overordnet mål, men vejen dertil er sjældent direkte, så hav modet til at slippe roret lidt, men hold øje med sandbanker eller om du kommer helt på afveje.

I mere urolige perioder er det nødvendigt at holde godt fast i roret og skarpt øje med omgivelserne, som svarer til kriserne gennem livet. Hvor du stadig med fordel kan bruge vinden og strømmen bedst muligt, så du må gerne tage genveje eller flyde med når du er mest presset. Og når stormen så er redet af kan du begynde at rydde op og reparere igen.

Det vigtige efter stormen er så at turde slippe roret lidt igen, så du ikke forbliver i alarmberedskab, når du ikke er længere er ligeså presset. For det er når du slipper den unødige kontrol at du opnår den største kontrol, ved at spare på kræfterne til når livet ind imellem kræver mere af dig.

Og så er det vigtigt at huske at ind imellem så er den kloge skipper den som muligvis ender et helt andet sted end planlagt, grundet omstændighederne - og får det bedste ud af den pågældende destination, enten ved at samle energi og reparere før turen mod den oprindelige destination genoptages, eller ved at indse at den nuværende destination også har sine fordele.