Maja Maria Hove Thomsen

Maja er færdiguddannet psykolog pr. sommeren 2015, fra Syddansk Universitet, Odense, og er netop nu i gang med den sidste afsluttende praktikperiode, samt specialeskrivning med fokus på effekten af mindfulness i terapien.

Maja anvender en eklektisk tilgang, for at tilpasse terapien til den enkeltes individuelle behov, baseret på omstændigheder og forudsætninger, samt ønsker for processen og målsætninger. Dette ud fra en overordnet tanke om at terapien er et møde med en selv, og selve terapien kan derfor opfattes som en øvelse i at arbejde med nærvær og accept af nuet. At acceptere et givent udgangspunkt, samt italesætte hvorledes det eventuelt er muligt at påvirke disse forhold.

Grundet ovenstående benytter Maja fortrinsvis kognitiv adfærdsterapi, som er en form for psykoterapi, med fokus på individet i nuet, målrettet et eller flere konkrete problemer. Herunder Acceptance and Commitment Therapy, hvor det drejer sig om at identificere en given problemstilling, acceptere udgangspunktet, og derudfra forsøge at korrigere hvad der er uhensigtsmæssigt med en dedikeret indsats. Mentaliseringsbaseret Terapi, som grundlæggende handler om at være i stand til at forstå og fortolke andres og egne hensigter, og herudfra skabe mening. Mindfulness benyttes som arbejdsredskab til at opnå de ønskede resultater.

Maja har praktisk erfaring fra Odense Universitetshospital, med palliativ behandling, patienter, pårørende og efterladte. Hun har erfaring med behandling af stress, depression, angst, spiseforstyrrelser, kroniske smerter, og selvværds- og samlivsproblemer. Hun tror på den åbne, respektfulde, fordomsfri, og tillidsfulde relation i terapien.

Maja er desuden yogainstruktør, og underviser yoga, meditation og mindfulness i forskellige fitnesscentre og sportsklubber, samt på skoler og arbejdspladser, gennem sit firma – se mere info på Bluehours.dk.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *