Hvad er der med os mennesker? Hvorfor har vi en rigtig god weekend, men det vi husker allerbedst, er da vi kommer op at skændes med kæresten i supermarkedet? Hvorfor ser vi et smukt rum og zoomer ind på det billede, der hænger skævt? Er vi bare dømt til altid at have de negative briller på?
Rent genetisk er svaret faktisk ja. Vores hjerner er wired til at fokusere på det negative fremfor det positive. Det skyldes, at vores hjerner på mange måder stadig ligner de hjerner, vores forfædre havde, da de løb rundt på savannen og konstant kæmpede for at overleve.
Forestil dig, at du hele tiden er i overhængende fare for at blive spist. Så virker det lige pludseligt ret fornuftigt, at din hjerne hele tiden afsøger dine omgivelser for det mindste tegn på, at noget ikke er, som det skal være. Eller forestil dig, at det vil betyde den visse død, hvis du bliver udstødt fra flokken. Så er din hjerne da ret smart, når den hele tiden leder efter årsager til, at de andre skulle få lyst til at slå hånden af dig. Den prøver på at undgå det, så du kan overleve.
Problemet er, at vi ikke længere lever i et samfund, hvor vi hele tiden er i fare for at dø. Vores hjerner ved det bare ikke. Derfor bliver det tit problematisk for os, at vores hjerner gerne vil finde det negative i alle livets sammenhænge. Vi kommer til at overtænke og bekymre os i stedet for at leve i de momenter, som er fyldt med glæde og tilfredshed.
Er vi så bare overladt til urmenneskets hjerne og dens luner? Nej, heldigvis ikke. Men det kræver en aktiv indsats fra vores side, hvis vi vil ændre den måde, vores hjerne tænker på. Det kan du læse mere om her.
For nu vil jeg bare huske dig på, at din hjerne forsøger at passe på dig og hjælpe dig til at overleve.
Kærlig hilsen
Nina, psykologistuderende
Forestil dig, at dine tanker tager forskellige veje inde i din hjerne. De veje, du tit går ad i tankerne, er blevet brede og asfaltbelagte og de veje, du sjældent tager, er små, hullede og tilgroede. Måske de begge kan tage de fra A til B (fx fra sanseindtryk til handling), men det er langt lettere at tage den brede, asfaltbelagte gade end at kæmpe dig frem ad de knapt så brugte veje. Hvis du aldrig har modarbejdet din hjernes lyst til at se det negative, så er der en stor sandsynlighed for at de brede veje fører dig frem til en negativ konklusion (fx "min kæreste råbte af mig, men det er også fordi jeg er så uduelig og uelskelig) og at du måske slet ikke ved, hvor de små veje fører hen.
Næste gang, du tager dig selv i at være på vej ned af en velkendt, asfalteret hjernevej, så prøv om du kan stoppe op og lede efter nogle af de små sideveje. Du kan sige til dig selv "stop en halv, jeg kender godt den her vej, det er vejen, der ender med, at jeg kommer til at sidde under min dyne og have ondt i maven over, hvor dårligt mit liv er. Gad vide om der er andre veje? Kan jeg forstå situationen anderledes?". De første gange, du prøver, kommer du måske ikke længere end hertil, men på et tidspunkt - og måske med hjælp fra en psykolog eller en anden samtaleparter - vil du få øje på en eller flere sideveje. Hvis vi tager eksemplet med den råbende kæreste, så kan det være den indre monolog kunne lyde sådan her: "min kæreste råbte af mig, uf nu har jeg lyst til at gå ned af den kendte hjernevej, som ender i at jeg er uelskelig... Kan jeg få øje på andre måder at forstå det, der skete? Hmm... Var der ikke noget med at min kæreste var ret presset på arbejdet i denne uge? Og nu hvor jeg tænker mig om, så ved jeg jo også godt, at hun bliver helt overstimuleret, når vi handler i myldretiden. Måske handlede det slet ikke om mig, men om hende. Måske vi lige skal snakke om, hvordan jeg kan hjælpe hende i denne pressede
tid, og hvordan vi kan undgå, at hun kommer til at råbe af mig næste gang vi er ude og handle".
Efterhånden som du tager sidevejene oftere, vil din brede hjernevej forfalde og sidevejene vil fremstå mindre overbegroede. Med andre ord vil det blive lettere for dig at tage sidevejene, jo mere du øver dig.
Så fat mod. Med en masse øvelse kan vi faktisk ændre på, hvordan vores hjerne tænker.
Kærlig hilsen
Nina, psykologistuderende
Telefontider
Mandag: 8.00 - 10.00
Tirsdag: 8.00 - 10.00
Onsdag: Ingen telefontider
Torsdag: 8.00 - 10.00
Fredag: 8.00 - 10.00
Konsultationstider
CVR: 44314053
Vores mail er ikke krypteret. Vi anbefaler derfor, at du undlader at sende personfølsomme oplysninger i din mail
