Psykolog Maja Maria
Middelfartvej 115B, 1. sal
5200 Odense V
att. Maja Maria Hove Thomsen
Mail: maja@bluehours.dk
Tlf.nr.: 53 56 52 48
Jeg blev cand.psych. fra Syddansk Universitet 2015, hvor jeg skrev speciale i Mindfullnes som intervention i klinisk praksis - Acceptance and Commitment Threapy, hvor der var en positiv effekt ved at kombinere mindfulness med samtale- og ACT-forløb.
Jeg har praktisk erfaring fra Odense Universitetshospital, med palliativ behandling, patienter, pårørende og efterladte.
Jeg har arbejdet i privat praksis siden 2014, som praksiskandidat ved Psykologhuset Nyenstad i Nyborg, siden 2015 ved PsykologCentrum i Odense C, og siden 2022 i egen klinik.
Jeg har erfaring med behandling af stress, depression, angst, spiseforstyrrelser, kroniske smerter, selvværds- og samlivsproblemer og med erhvervspsykologiske problematikker.
Jeg blev autoriseret som psykolog den 26. juni 2019, af Psykolognævnet.
Jeg er desuden yogainstruktør, og underviser yoga, meditation og mindfulness i forskellige fitnesscentre og sportsklubber, samt på skoler og arbejdspladser, gennem sit firma – se mere info på Bluehours.dk
Man kan kun kalde sig cand.psych., hvis man har gennemført den 5-årige universitetsuddannelse, og bestået kandidateksamen i psykolog, og kun kalde sig psykolog hvis man enten er cand.psych., cand.pæd.psych. eller mag.art. i psykologi (hvor de to sidstnævnte er nedlagt).
Psykolog og cand.psych. er lovbeskyttede titler, så man kan altid være sikker på, at man møder en fagperson, som har lært den teoretiske viden, hvis man vælger en uddannet psykolog.
Jeg har deusden valgt at blive autoriseret, som er en efteruddannelse som praktiker. Man kan blive autoriseret efter at have arbejdet som psykolog, i mindst 2 år, og mindst 500 timer med udredning og 500 timer med intervention, og derudover have modtaget mindst 160 timers sideløbende supervision. Autorisationen giver derfor yderligere sikkerhed for et højt psykologfagligt niveau, og at den teoretiske viden kan formidles i praksis, og betyder desuden at psykologen er underlagt strammere regler, under Psykolognævnet.
Ved psykolog baseres terapien på samtaler, men hvis der er tvivl om hvorvidt en anden faggruppe er mere relevant, hvis medicin eksempelvis vil være gavnlig, så bør psykologen anbefale alternativer, eksempelvist psykiater, som kan udrede medicinsk.
Relationen mellem psykolog og klient er væsentlig for effekten, og der er derfor intet i vejen med at klienten vælger at afslutte et forløb, hvis det ikke føles rigtigt. Der er desuden klagemuligheder gennem psykolognævnet, hvis der er tale om en autoriseret psykolog.