Yoga og meditation

Yoga, meditation og mindfulness

Kontakt


Psykolog Maja Maria

Middelfartvej 115B, 1. sal

5200 Odense V

att. Maja Maria Hove Thomsen


Mail: maja@bluehours.dk


Tlf.nr.: 53 56 52 48



Yoga

Yoga betyder forening af krop og sind, og ved regelmæssig yogapraksis vil eksempelvis mindfulness være langt lettere at mestre. Yoga er gavnligt helt fysisk, men der hvor yoga adskiller sig fra det meste andet træning er den her nødvendighed af nærværet, for at det overhovedet kan defineres værende yoga. Øvelserne kan sagtens udføres uden nærværet, men det er først når bevidstheden er med i øvelserne at der er tale om yoga.

Jeg holder af at kombinere de fysiske øvelser med nærværet, både fordi en udfordrende yogastilling, asana, gør at fokus bliver i kroppen, for at holde balancen/holde ud styrkemæssigt eller fordi der kan være en vis potion smerte forbundet med et stræk eller en benstyrke.

Jeg holder desuden af hvordan de udfordringer vi kan udsætte os selv fysisk kan sammenlignes 1:1 med mentale udfordringer, hvor vi langt lettere kan udholde en udfordring når vi har tillid til at det på sigt styrker, og hvordan alt lettes med en bevidsthed om at vi selv tilvælger udfordringen, og at vi kan skrue ned for "sværhedsgraden" - også overført til mentale udfordringer.


Meditation

Som en del af en yogapraksis vil meditation typisk som større eller mindre element, netop for at opnå foreningen af krop og sind, og med tiden finder man selv ud hvad det er som fungere for en selv, da det er individuelt. For nogle kommer roen helt automatisk når man stilner kroppen, og for andre vil det at ligge eller sidde stille betyde at så går tankerne i gang, så der er ikke en metode som passer til alle, men alle kan lære at meditere.

Jeg opfordrer ofte folk til selv at undersøge forskellige teknikker, og ellers så hjælper jeg meget gerne med at finde den rette teknik, som ofte afhænger både af personlighedstræk og de livsomstændigheder man befinder sig i.


Mindfulness

Et af de redskaber som jeg benytter i min psykologpraksis er mindfulness, som både kan være at mestre at tømme bevidstheden for tanker, og bare være stille i nuet, men som også blot kan være det lille splitsekund der går mellem vi får en impuls, og så foretage et aktivt valg i forhold til hvordan vi ønsker at agere. Det kan være en følelse af vrede eller jalousi, som opstår i os, men som vi ikke nødvendigvis opnår et ønsket resultat af at reagere på, og så i stedet pause op og adskille de forskellige følelser, defussionere. 

I yoga og meditation er mindfulness en sidegevinst, fordi vi holder fokus på andre ting og oplevelser, men mindfulness kan også praktiseres isoleret, og her er det det aktive valg om hvordan vi ønsker at respondere på en given impuls, som er målet.