Kakaoceremoni

Kontakt


Psykolog Maja Maria

Middelfartvej 115B, 1. sal

5200 Odense V

att. Maja Maria Hove Thomsen


Mail: maja@bluehours.dk


Tlf.nr.: 53 56 52 48



Kakaoceremonien

Ceremoniel kakao

Kakaoen som benyttes i ceremonien er ikke den typiske skummetmælkskakao, men tilberedes derimod på 100% ren kakaomasse at høj kvalitet, som har været igennem mildere og færre forarbejdningsprocesser, for at bevare kakaoens gavnlige evner og energi.

Den kakao som her benyttes er fra Pachamama, som har en fin og udbygget forklaring til hvordan de sikrer kvaliteten af kakaoen og bæredygtigheden, men kort fortalt så er kakaoen økologisk dyrket og af typen Criollo, og al håndtering foregår manuelt. Kakaobønnerne kommer fra små, økologiske og bæredygtige landbrug. Kakaobønnerne får efter høstning lov til at fermentere 2-4 dage, hvor temperaturen overvåges og afgører hvornår bønnerne lægges ud for at soltørre, hvorefter bønnerne males til kakaomasse, hvor der hverken tilføjes eller fjernes noget fra kakaoen.

Smagen af cereominel kakao er derfor lidt anderledes end man måske er vant til, og lidt mere bitter og tykkere i konsistensen - udseendet er også anderledes, da der ikke tilføjes noget, og der heller ikke fortages en temperering og homogenisering, som ellers er det som gør chokolade glat, så ceremoniel kakao er mat, og smukt mamoreret i udseendet.

Hvis du ønsker at lave kakaoen selv, så har jeg købt ekstra af lækkerierne.


Ceremonien

Indholdet i en ceremoni afhænger af omstændighederne, men vil altid have et fokus på egenomsorg, og en tillid til at vi i mødet med andre også har potentialet til at lære os selv bedre at kende. Jeg faciliterer snakken, og står desuden for at formidle lidt teori, både om kakaoen og om hvad der gavner ved fx at formulere en intention. Der vil også altid være et element af meditation og mindfulness i ceremonien, da det er i nærværet at effekten af kakaoen rigtig opnås.


Forbered dig

Det kan være en fordel at tænke over drømme og ønsker på forhånd, da vi kommer til at tale om intentioner i ceremonien. Intentioner er hensigter som vi formulerer så tydeligt som muligt, med en tillid til at sandsynligheden for at en drøm faktisk kan lykkes, øges med hvor meget vi kan forestille os virkeliggørelsen. Du må meget gerne tænke over hvilke værdier som er vigtige for dig: hvad gør dit liv meningsfyldt? 

En vigtig detalje er at intentionen formuleres som noget du gerne vil opnå, fremfor noget du gerne vil undgå, og det vil jeg naturligvis også gerne hjælpe med, men et eksempel kan fx være hvis man er stresset med tankemylder og dårlig søvn. I stedet for at sige at du ikke vil være stresset, så holde fokus på at ønskerne, intentionerne: "Jeg ønsker mig mere sindsro, og jeg vil arbejde med at få ro på mine tanker inden jeg lægger mig til at sove".


Medbring

Det er valgfrit, men kan anbefales at have noget behageligt tøj på, og eventuelt medbringe et tæppe eller stort tørklæde. Du må også meget gerne medbringe et yogaunderlag, og eventuelt en pude at sidde på. Du har desuden måske en øjenpude, eller en yndlingskop, du gerne vil drikke af, og hvis der er en mindre genstand som er betydningsfuld for dig, så er du også velkommen til at medbringe hvad der giver dig velbehag.


Datoer for kommende ceremonier - kontakt for nærmere info

  • Kakaocirkel den 28. januar 2023 klokken 13-16 i Morud (pris 125kr)
  • Kakaocirkel den 25. februar 2023 klokken 13-16 i Morud (pris 125kr)