En analogi som jeg altid vender tilbage til er hvordan vores følelser og indre liv minder om havet, og hvordan vi ikke kan styre havet, men kan lære at aflæse det og ruste os mod hvad der måtte være af storme. Og hvis vi lærer at samarbejde i stedet for det modsatte, så er det vejen til lykke og fremgang.

Det samme gælder i perioder hvor du er presset, hvor du taber hvis du kæmper for at holde dig oven vande. På samme måde som et af de vigtigste baderåd hvis du vil bade ved Danmarks strande, er at hvis du bliver trukket ud af understrømmen, i såkaldte "hestehuller", så skal du lade dig selv flyde med - hvor angstprovokerende det end måtte lyde, men hvis du kæmper imod risikerer du at drukne i processen.

Dette baderåd er ligeså rigtigt når det kommer til reel stress, som er den helt overvældende følelse af at være ved at drukne, ikke bare følelsen af at blive presset jævnligt. Hvis du helt har mistet overblikket, så er måden at genfinde det, ikke at blive ved med at kæmpe, men i stedet give slip og "flyde med".

Ligeså farligt det kan føles, ligeså nemt kan det sammenlignes med hvor voldsomt det må være at overgive sig til en understrøm, og ligeså meget kan det efterfølgende råd også benyttes når det kommer til stress. For når understrømmen aftager igen, er det der hvor du kan orientere dig, og svømme ind mod bredden igen. På samme måde så bliver det som stresser ikke ved, hvis du slipper kontrollen, og først når der begynder at komme ro på nervesystemet igen, kan du begynde at få overblik over hvor lidt eller meget du kan holde til.

Det at "flyde med" kan være at sygemelde dig, hvis det er arbejdsrelateret stress, eller hvis der er stressorer (faktorer som stresser dig), som kan korrigeres så forsøge dig med det. Det kan være du kan formulere nogle skånehensyn som vil gøre dit liv mere overkommeligt, som kortere dage, eller færre/simplere opgaver - enten i en periode eller fremadrettet. Hvis det er familierelateret stress (problemer i parforholdet, udfordringer med sygdom eller andre faktorer, som presser), så kan man ikke på samme måde sygemelde sig, men du kan godt melde ud at der er færre opgaver, som du kan hjælpe til med. Du kan bede om hjælp fra omgivelserne, eller skrue ned for ambitionerne, og på den måde "flyde med".

Det kan tage lang tid før der kommer ro på "understrømmen" igen, og det gælder om at være tålmodig, for hvis du begynder at skynde dig, så forsinker du roen i at indfinde sig i nervesystemet. I stedet kan du udføre ting som beroliger, og hvis du ikke allerede ved hvad der beroliger dit nervesystem, så er det det helt rigtige tidspunkt at undersøge det, og lære den side af dig selv at kende.