Der er en række fysiske kendetegn, der ofte kan iagttages ved neurodivergente, så hvis du genkender flere af disse træk ved dig selv eller en anden, så er der sandsynligvis neurodivergente tendenser. Og husk at læse indlægget til ende før du eventuelt bliver provokeret.

Nogle af de træk som klassisk nævnes i forbindelse med autisme er øjenkontakt og stimming, men begge er også udbredt blandt de øvrige neurodivergente.

Helt gennemgående vil samtlige træk være mindre udprægede for de "velfungerende" neurodivergente, som har lært at maskere det "unormale", men der kan stadig være en fornemmelse af noget er "anderledes".

1. Ved øjenkontakt kan det være en følelse af at den anden kigger et lidt andet sted hen end øjnene. Og kigger måske så meget fx på munden eller øjenbrynene at den anden bliver selvbevidst og muligvis lidt utilpas.
2. I forhold til stimming, så er det blevet meget populært med stimming-redskaber, også kaldet fidget-legetøj - altså ting man kan sidde med i hånden, og dimse med, mens man eventuelt laver andre ting. Mens stimming i traditionel forstand er at rokke med kroppen, eller baske med hænderne, og typisk observeres ved overbelastning, så kan det også være et uroligt ben, en glæde ved en gyngestol eller bare at nulre et hjørne af ens tøj, og dermed meget diskret.
3. Neurodivergente vil også ofte bevæge sig lidt atypisk, og måske vil omgivelserne kende de små "særheder", men ikke nødvendigvis tænke over at det muligvis er forårsaget af en udviklingforstyrrelse. Typiske eksempler er:
4. Tå-gang, som muligvis er et forsøg på at regulere den sensoriske oplevelse.
5. T-rex-arme, hvor hænderne hænger med 90 grader ned fra underarmen, når man ikke tænker over det, og især når man sover. Det er igen muligvis noget sensorisk relatereret, eller også er det mangelfuld kropslig eller motorisk bevidsthed, som er årsagen.
6. Det kan også være at flette fingrene i særlige mønstre, og krydse arme, ben, hænder foran eller bag kroppen, måske et forsøg på at regulere nervesystemet, eller af simpel uopmærksomhed.
7. Sidstnævnte kan også forårsage småting som at armene holdes for langt fremme/akavet, eller en åben mund eller en mave/ryg, som ikke automatisk spænder lidt op - især når andre observere en.

Så ind imellem er den lidt atypiske kropsholdning eller halvsære motoriske vaner et udtryk for noget ubevidst, og ind imellem er det et mislykket forsøg på at gennemskue det "normale", hvor en tanke om hvad man skal gøre af sine hænder, kan få fornuften til at gå i baglås, og så bliver adfærden "sær".

Den mangelfulde kropslige og/eller motoriske bevidsthed kan desuden medføre endnu et fysisk træk der kan tyde på neurodivergens.

1. Småskrammer og blå mærker, fordi der ofte er lidt for hurtige bevægelser til at bevidstheden helt følger med. Neurodivergente kan derfor med stor fordel fokusere på at træne kropsbevidstheden, og mindfulness. Hvor krop og tanker i højere grad følges ad.

Netop den med at skabe samhørighed kan også være et fokus når det kommer til næste punkt.

1. Hvor tankerne kan være lidt for hurtige til at formulere forståelige sætninger, hvor ord springes over, eller sætningskonstruktioner bliver omvendte. Igen kan der også være tale om overtænkning, som ofte forårsager spørgsmål om oprindelse af en accent eller en undren over hjemmelavede ord og udtryk.
2. Neurodivergente adoptere typiske både dialekter og accenter, ligesom vaner og adfærd hurtigt smitter af, og det ofte kan virke lidt uærlig eller parodierende, men i realiteten er det en form for ekkolalia (gentagelse af hvad ændres vokalisering, nærmest som en form tvangshandling).
3. Det er ekstra vigtigt for de fleste neurodivergente at blive forstået, fordi de er så vant til at blive misforstået, og den forkerthedsfølelse som det medfører, og derfor bruger de typisk lang tid på at forklare sig. Ironisk nok forårsager det ofte at de ender midt i en diskussion, hvilket er stik modsat intentionen.
4. De fleste neurodivergente har en vis udstrækning af scopofobi, som er "angst for at blive set/opfattet" (fear of being perceived), hvilket igen kan give et lidt særligt indtryk. Nogle går langs væggene, og andre bliver modsat nærmest ekstroverte i deres adfærd, og kan grine og tale lidt larmende, for at modarbejde den instinktive uvilje imod at blive set. Og så er der alle dem som i vid udstrækning undgår størstedelen af sociale interaktioner, og dermed ubehag.
5. Et sidste fysiske træk ofte bliver italesat er, at mange neurodivergente ser yngre ud end deres jævnaldrende. Årsagen er op til diskussion, men en mulighed er at personen selv opfatter sig yngre, og dermed klæder sig og bevæger sig yngre. En anden kan være at klodsethed og fysisk uro er karakteristisk for yngre individer.

Fælles for de nævnte træk er at de alle virker negative, men listen her var netop med formål at fremhæve hvornår det bliver en udfordring, men prøv at genlæse listen med positivt fortegn.

Samtlige punkter kan også opfattes som små særheder, på engelsk findes det fantastiske ord "quirky", som beskriver det at være lidt sær, på en attraktiv og interessant måde. Og så bliver den lejlighedsvise øjenkontakt en foræring når man ind imellem gør sig fortjent til den, eller den særlig motorik et sødt kendetegn. De lidt klodsede bevægelser bliver charmerende, og samlet bliver det til et udtryk for en spændende hjerne, som byder på en hel masse nytænkende tanker, hvis man er nysgerrig.

Den neurodivergente kan blive enormt dygtig til at formulere sig, netop grundet behovet for at forklare sig, og kan have mange fordele arbejdsmæssigt, hvis man opdager styrkerne. Ofte vil studerende på længere uddannelser have en form for neurodivergens, fordi de kan fordybe sig og formulere sig, så det som kan være en udfordring kan ende med at blive en styrke for den neurodivergente, og en gevinst for omgivelserne.